Hvad er employer branding egentlig?

Employer branding handler om virksomhedens omdømme og image som arbejdsplads, og kan have stor betydning for, om potentielle kandidater vælger at ansøge og blive hos virksomheden. Der er selvsagt et hav af faktorer, der spiller ind på virksomhedens image, og employer branding er dermed en disciplin, der spænder noget bredere end præsentationsvideoer og jobannoncer.

Employer branding bliver i disse år en stadig mere relevant disciplin i takt med, at virksomheder kæmper for at tiltrække og fastholde de rette kandidater.

…men hvad er employer branding egentlig?

Employer branding handler om virksomhedens omdømme og image som arbejdsplads, og kan have stor betydning for, om potentielle kandidater vælger at ansøge og blive hos virksomheden. Der er selvsagt et hav af faktorer, der spiller ind på virksomhedens image, og employer branding er dermed en disciplin, der spænder noget bredere end præsentationsvideoer og jobannoncer.

Employer branding er meget mere end kommunikation
Mange tror nemlig fejlagtigt, at employer branding primært handler om kommunikation - om dét, I siger. Men sandheden er, at jeres handlinger har mindst lige så stor betydning for virksomhedens employer brand. Den måde virksomheden agerer generelt og som arbejdsgiver, påvirker potentielle medarbejderes motivation for at blive en del af holdet. Kandidaterne påvirkes således både af virksomhedens eksterne image såvel som af interne faktorer som virksomhedens kultur, levede værdier, arbejdsklima, karrieremuligheder og lønpakker. Interne faktorer som kandidater let kan få indsigt i gennem deres netværk. (Du ved… alle kender en, der kender en, der har en oplevelse med virksomheden.)

Employer branding handler således om at forholde sig til, hvilken arbejdsplads I er, og ønsker at være - samt hvordan I vil formidle det til verden. Altså reel handling OG kommunikation.

Employer branding er et strategisk anliggende
Med en stærk employer branding-strategi kan virksomheden differentiere sig fra konkurrenterne på arbejdsmarkedet og tiltrække kandidater, som matcher virksomhedens værdier og kultur. Samtidig kan en god employer branding også have en positiv effekt på medarbejderne, som føler sig stolte af at arbejde for virksomheden og dermed er mere tilbøjelige til at blive længere tid i virksomheden.

En effektiv employer branding-strategi kan også have positive økonomiske konsekvenser for virksomheden. Det kan føre til reducerede omkostninger ved rekruttering og ansættelse, da virksomheden tiltrækker kvalificerede kandidater, som er mere tilbøjelige til at blive i virksomheden.

Der er ingen tvivl om, at employer branding vil fortsætte med at være vigtigt i fremtiden, da arbejdsmarkedet bliver stadig mere konkurrencepræget. Det er derfor vigtigt for virksomheder at tage ansvar for deres employer branding og aktivt arbejde på at opbygge et positivt omdømme som arbejdsplads.