Podcast: Employer Branding i praksis
Er du nysgerrig på at lære mere om employer branding?
I min podcast serie dykker jeg ned i feltet, og giver dig konkrete værktøjer til dit arbejde med at styrke arbejdspladsens tiltrækningskraft.
-
I denne episode inviterer jeg dig til at dykke med mig ned i verdenen af employer branding. Jeg deler nogle af mine indsigter og redskaber fra mit arbejde som kommunikationsrådgiver – og præsenterer de tre komponenter, der udgør et employer brand.
I episoden kommer vi omkring:
Hvad employer branding i virkeligheden handler om - og det er ikke (kun) kampagner og merch.
Hvorfor employer branding ikke kun har et eksterne profileringsperspektiv – men skal tage afsæt i den oplevelse man som medarbejder har på arbejdspladsen.
Hvorfor det er så vigtigt at tale med medarbejdere, ledelse og kulturbærere i arbejdet med at skabe et stærkt brand.
-
I denne episode uddyber jeg, hvorfor så mange arbejdspladser er begyndt at arbejde med employer branding – og hvorfor det er blevet et afgørende vigtigt redskab i arbejdet til at tiltrække, rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere.
Vi dykker ned i de tre aspekter, der påvirker behovet for employer branding.
Det arbejdsmarked, vi ser ind i – nu og i fremtiden
Medarbejderes generelt ændrede krav og forventninger til et godt arbejdsliv
Arbejdspladsers behov for at skærpe deres position og tiltrækningskraft.
-
I denne episode fokuserer jeg på, hvordan du finder frem til de styrker (eller employer value propositions) som skal bære arbejdspladsens employer brand. Jeg udfolder ”sweet spot”-modellen, som jeg selv bruger, når jeg hjælper arbejdspladser med at styrke deres tiltrækningskraft.
I afsnittet kommer vi omkring, hvordan du bør arbejde med de tre perspektiver i sweet spot-modellen:
Arbejdspladsen – sådan afdækker du, hvad I står for og hvad der præger arbejdslivet ”inden for murene”.
Potentielle medarbejdere – sådan afdækker du, hvad der kendetegner jeres drømmekandidater, og hvilke krav, behov og motivationer de har ift deres arbejdsliv
Konkurrerende arbejdspladser – hvordan du ved at forholde dig til dine konkurrenter kan skærpe arbejdspladsens position.
Skriv dig op her - hvis du ønsker at modtage sweet spot-modellen. Som bonus modtager du også de centrale spørgsmål, som er vigtige at få stillet på den strategiworkshop, hvor man finder frem til de afgørende styrker.
-
I denne episode skal vi tale om, hvordan du får overblik over dit nuværende employer brand, så du ved hvor der skal sættes ind. Employer branding handler om kandidaters samlede oplevelse af arbejdspladsen – og er således ikke kun en kommunikationsøvelse.
Derfor introducerer jeg dig i dette afsnit for et værktøj, jeg kalder ”Kandidatrejsen”, som er et kortlægningsværktøj, der giver dig overblik over, hvor godt I lykkes med at tiltrække og fastholde de rette kandidater.
Ved at holde jeres nuværende indsatser op mod Kandidatrejsens fem stadier:
Kendskab
Overvejelse
Ansøgning
Loyalitet
Ambassadørskab
… får du et stærkt overblik over, hvor I gør det godt – og ikke mindst hvor det halter. Og du har dermed de bedste forudsætninger for at sætte ind, der hvor det giver størst effekt.
Er du nysgerrig på at lære mere om Kandidatrejsen, kan du læse mere i dette blogindlæg – der viser der værktøjet og forklarer, hvordan du bruger det i praksis.
-
I dette afsnit skal vi tale om, hvordan vi sætter strøm til employer branding strategien – nemlig med en konkret og realiserbar plan. Med et defineret sweet spot (episode 3) og en kortlagt Kandidatrejse (episode 4) har du alle byggeklodserne, der skal til for at lave en god plan. Du ved nemlig, hvor det halter i dag, og hvor det bedst giver mening at sætte ind.
Planlægningsarbejdet er ikke en skrivebordsøvelse for du skal have alle de rette aktører med ombord.
Måske skal der justeres i rekrutteringsprocessen, måske skal jeres eksterne kommunikation tilpasses, måske skal der arbejdes med relationer, insitamentsstrukturer eller kulturen.
Uanset hvad skal de relevante personer eller afdelinger deltage i planlægningsarbejdet, så I både sikrer et godt fælles ophæng og eksekveringskræfter.
-
Der findes ikke et quick fix til employer branding. Det kræver en langvarig, konsistent og tålmodig indsats. Til gengæld findes der et række myter og misforståelser, og hvis du abonnerer på dem, kan de ende med at spænde ben for hele employer branding indsatsen.
Mislykkede rekrutteringer skyldes et umuligt jobmarked
Employer branding handler om rekruttering
Employer branding er en kampagne
Employer branding er en ekstern øvelse, der ikke involverer vores medarbejdere.
Og det er disse myter og misforståelser, vi skal tale om i dette afsnit.